Arrangementer
-
BørnearrangementerEmil Landgreen - Hva' gør du nu?
Emil Landgreen er forfatter og illustrator og skriver og illustrerer børne- og ungdomsbøger.
Emil er en dygtig formidler og han viser, at læsning kan være sjovt, interaktivt og kreativt ved at demonstrere, hvordan man kan skabe sine egne historier med mange forskellige slutninger.
I workshoppen inspireres børn til at skabe deres egne historier og illustrationer, og i fællesskab med andre, at finde på sjove, fjollede og nogle gange helt vanvittige fortællinger.Ikast Bibliotek15:00 - 16:30 Gratis -
BørnearrangementerWarhammer og figurmaling
Prøv kræfter med figurmaling, lær nye teknikker, og oplev de fantastiske universer fra Warhammer. Alle deltagere får mulighed for at male en gratis figur, som de selvfølgelig må tage med hjem.
Er du nysgerrig på spillet? Så kan du også prøve et introduktionsspil og få en smagsprøve på de spændende kampe, strategier og historier. Udover Warhammer vil der også være en række andre figurspil.
Arrangementet er for både begyndere og erfarne hobbyister – alle er velkomne.
Ta’ en god ven under armen og kom og vær med til en dag fyldt med kreativitet, fantasi og episke slag!Ikast Bibliotek12. oktober 2026 10:00 - 16:00 Gratis -
BørnearrangementerForfatterforedrag med Kim Ace
Med udgangspunkt i Geminiforbandelsen og Lucas O’Kult fortæller Kim Ace om, hvordan man skriver fantasy, gys og ikke mindst humor. Han forklarer med personlige historier, for eksempel, hvordan en hovedperson både kan være sengevæder og helt, og hvordan en teenager med angst kan være den, som redder verden fra ondskab. Med en humoristisk optræden sætter Kim fokus på, hvordan ingen i hans liv troede, at han skulle være forfatter – men man kan altså godt have krudt i røven og stadig elske bøger.
Målet med snakken er at give børn og unge lyst til at læse, og fifs til hvordan man skriver mere levende – hvordan man kan lege med ord og skrive, så det er sjovt. Kim Ace fortæller om, hvordan det lykkedes for en outsider fra en lillebitte by i Jylland at komme ind på landets største musicalscener og blive udgivet som forfatter. Børn og unge som føler sig udenfor eller anderledes, skal helst gå fra et foredrag og føle sig set.Ikast Bibliotek20. november 2026 15:00 - 16:00 Gratis